Jysk Skateboard forbund old boys afdeling indtog Skive

Som det er de fleste velkendt, så afholdte Jysk skateboard forbunds (JSF) oldboys afdeling et BYOS træf i Skive i maj 2021. Med vanlig sans for nyhedsværdien har Skateboard.dk taget en snak med en af bagmændende.

 

Skateboard.dk:

Vi er nødt til lige at få alle med på klumpen. Hvad er er BYOS og hvad er historien bag træffet?

 

JSF:

Jo altså, vi var et par stykker i forbundet (JSF red.), der i foråret snakkede om, at vi snart skulle mødes til noget seriøst oldboys hygge. Lidt som vi havde gjort i Feldballe og på Countryklubben tilbage i 2014.

Så forbundet fik nedsat en eventgruppe, der skulle rykke på det. Jeg ved ikke eventgruppen bare var doven eller genial. Men de kom tilbage med konceptet BYOS – Bring your own shit. Så det de gjorde, var at melde et tidspunkt og lokation ud, og så måtte folk selv stå for resten.

 

Skateboard.dk:

Ok det lyder fair nok. Det er vel sådan lidt DIY-agtigt.

 

JSF:

Ja altså det gjorde det jo nemt for os, som arrangører, for vi skulle jo bare oprette et event i vores FB-gruppe.

Vi ville have været til Thyborøn, da Themis parken byder på street, bowl og vert. Vi var i god dialog med Thomas Laurie, der som lokal kunne styre forbundets udsendte uden om de værste fiskerlussinger. Han fik også lavet en deal med campingpladsen ved arealet og havde endda et par overraskelser oppe i ærmet til, når eventet løb af staben.

Vi lokkede også Ruddi fra Herning til at lave en dope grafik til BYOS-stickers og havde lejet anlæg, der kunne spille soundtracksene fra Hokus Pokus, Questinable video og Streets on fire. Så vi var helt klar på sesh og camping på vestkysten.

 

Skateboard.dk:

Det lyder dope, men var I ikke i Skive?

 

JSF:

Jo for da vejrudsigten så helt sketchy ud, var vi nødt til at se efter alternative løsninger. Så Jesper ringede til Jesper nogle dage før.

 

Skateboard.dk:

Jesper og Jesper?

 

JSF:

Ja Jesper - Brodega Roundwall - Andreasen, som er formand for JSF eventgruppe ringede til Jesper Svenningsen aka Svenne aka Skive Airlines. Der blev trukket i nogle tråde og vupti havde vi mulighed for at være der.

 

Skateboard:

Ok. Det var da rimeligt sent I meldte den ud?

 

JSF:

Ja Hal A var super dope der. Vi fik til dagen før og så lukkede de hallen af for os. Og formanden, John, rullede endda en pizzavogn ind, så maven kunne fyldes. Det var super fedt.

Men altså det gav jo lidt udfordringer grundet daværende coronarestriktioner. Men igen steppede Jesper Andreasen op og kørte helt stram gæsteliste, så vi var sikker på, at der kun dukkede de tilladte 50 op, og at dem der sagde de ville komme også dukkede op. Og hans indsats gav pote. Vi var 47 skatere samlet til sesh.

 

Skateboard.dk:

Det er da rimeligt godt. Gik det ned eller hvordan?

 

JSF:

Det gik i den grad ned. Det var et hårdt hold. Jeg namedropper lige et par jyske legender: Dan Gade, Stær, Pauli, Knak, Jacob Vester og Rene Villumsen. Men der kom også et par biler fra storbyen med Gingers crew og to eksiljyder: Nukka og Emil Jensen, der benyttede lejligheden til både at besøge mor og se de gamle homies. Ginger og Lennart sørgede for farlig underholdning i høj fart, når de gamle lige skulle hvile benene. Rene Villumsen og Joey fyrede også heftigt op over alt. Og så skal man ikke glemme Skive-crewet, hvor Svenne viste at gamle mænd fint kan køre hurtigt i bowl. 

Hal A var perfekt til arrangementet. Der er DKs bredeste minirampe med spine og bowlcorners til de friske, et bikset minirampekompleks til de kreative og et stort streetareal. Så noget for enhver smag og temperament. Og man kunne skifte lidt mellem disciplinerne efterhånden som kræfterne slap op eller man fik fornyet energi.

Der var sesh på hele dagen, aftenen og en del af natten. Folk skatede bogstaveligt talt til de segnede.Øllet flød frit og tung røg omkring indgangen til hallen. Og helt old school så crashede folk alle mulige steder, da de ikke kunne mere. Esbjerg holdet indtog trampolinerne, Ginger og Co havde slået teltlejr i den tilstødende, Stær snuppede sofaen, da han var den eneste, der var kort nok og Brodega-holdet sov i og på deres biler uden for hallen. Meget lig stævnerne i Smyrna i 90erne eller Fabrikken og Sminge før det.

Ginger 

Team Gingers lejr

 

ESF

Team Esbjergs lejr

 

Skateboard.dk:

Det lyder fedt.

 

JSF:

Det var fedt. Og da vi kom til hægterne søndag morgen, havde de lokale stort set ryddet op og der var bagerbrød og friskbrygget kaffe til alle gæsterne.

 

Skateboard.dk:

Ok det er god stil.

 

JSF:

Det er så god stil. Hundrede skud ud til Skive-crewet.

 

Skateboard.dk:

Ser vi flere BYOS fra jeres side.

 

JSF:

Ja det tror jeg godt, I kan regne med. Det er nemt at være arrangør, når folk er så dope og klar på at mødes. Så lad os se hvad 2022 bringer.

 

Video edit fra dagen